Jonas Mølgaard Jensen skiftede for to år siden fra færdigfoder til CR Foderservice, og har siden hver uge fået blandet foder til både fravænnede grise, diegivende søer og drægtige søer i sit sohold med 840 søer, der også tæller fuld slagtegriseproduktion.
Skiftet til CR Foderservice har givet større stabilitet og bedre mælkeydelse.
Kort før skiftet var Emilie Vinkel Rejsenhus blevet ansat som driftsleder med det daglige ansvar for soholdet.
Hun oplevede ikke, at søernes mælkeydelse var i top, og bøvlede desuden med en aggressiv coli, der kostede en del grise livet i farestalden.
I dag er der kommet ro og stabilitet i soholdet, og både driftsleder og ejer peger på, at foderet har ovedansvaret for denne udvikling, godt støttet af større stabilitet på medarbejderfronten og et skifte til polte fra Trøllundgaard.
Foderblandingerne blev optimeret af Jens Svendgaard, Vilomix. Opgaven var, at han skulle vægte produktionssikre blandinger over foderprisen.
De startede med at få blandet foder til de fravænnede grise, men kort efter kom foder til både drægtige og diegivende søer med.
“Jeg synes det kører rigtig godt i soholdet”, lyder det fra Emilie Vinkel Rejsenhus, der kan fremvise en effektivitet omkring 38 til 39 grise per årsso, som hun er ganske godt tilfreds med.
Staldanlægget er efterhånden af ældre dato. Det spiller ind på den effektivitet vi kan opnå, siger hun.
Til daglig får hun hjælp fra to praktikanter i soholdet, og desuden hjælper Jonas Mølgaard Jensen til, når der er behov. Smågrisene flyttes ved fravænning.
Gastæt korn
Der er en gastæt silo med byg på ejendommen, så Jens Svendgaard skulle sammensætte en tilskudsfoderblanding, der med tilsætning af byg fra egen silo, kunne udgøre et samlet foder til henholdsvis drægtige og diegivende søer.
Tilskudsfoderblandningen fremstilles en gang ugentligt. Til diegivende søer udgør eget byg 30 procent af foderet, mens det til drægtige søer udgør 75 procent af foderet.
“Det er en lidt utraditionel måde at få lavet foder på, men det fungerer fint for os”, lyder det fra Jonas Mølgaard Jensen.
CR Foderservice formaler foderet ret fint, men det opvejes af, at den byg de selv tilsætter, formales til den grove side, så de oplever generelt ikke problemer med mavesår.
Diefoderet indeholder fiskemel. Det er efterhånden en sjælden ingrediens i diefoder, der heller ikke gør foderet billigere, men det medvirker til en god mælkeproduktion og har også understøttet en fremgang i levendefødte.
Udgiften til at få fremstillet foderet skønner Jonas Mølgaard Jensen til omkring 22 til 24 øre per kilo.
“Det kunne nok gøres billigere, hvis man allerede havde et blandeanlæg, men det har vi ikke, og det er ikke aktuelt at investere i her på ejendommen”, siger han.
Til gengæld kunne han godt overveje kornrensning enten før eller efter lagring, men at få en kornrenser integreret i det nuværende set-up er ikke let. Omvendt oplever de ikke forskel på foderkvaliteten afhængig af om de tager fra toppen eller bunden af kornsiloen.
I farestalden får søerne 3,5 foderenheder dagligt efter faring, gylte dog kun 3,2 .
Efter faring lægger jeg en halv foderenhed på dagligt”, fortæller Emilie Vinkel Rejsenhus.
Søerne stopper ved 10 foderenheder dagligt. Hun oplever ikke, at de har gavn af mere foder.
“Enkelte søer kunne æde mere, men jeg oplever ikke, at de omsætter det til mælk. De lægger det bare på kroppen”, siger driftslederen.
Pattegrisene bliver fodret fem gange dagligt. Hun bruger en spand og en lille foderskovl, og forsøger at ramme gulvet lige hvor overdækningen stopper.
