Guldmix
Fra sommeren 2022 bortfalder muligheden for dyrlægeordineret zinkoxid. Det betyder, at mange besætninger står med store udfordringer og derfor har CR Foderservice og DK-Svineraadgivning lavet et samarbejde om udvikling af to koncentrater som hedder GuldMix Baby 3-5 kg og GuldMix 5-9 kg. Begge blandinger kan produceres med og uden zink, så længe det er lovligt. Vi mener, at melfoderformen som ikke er varmebehandlet, er mere skånsom end pillefoder, og samtidig er det faste blandinger baseret på gode kendte råvarer.
Den fravænnede gris er sårbar, og de mange levendefødte og fravænnede grise betyder, at der er stor spredning på vægt og styrke på grisene. Det stiller store krav til fravænningsfoderet, hvilket også kan blive et dyrt bekendtskab ved køb af færdigfoder, hvor priser på 500 kr. – 800 kr. for 100 kg ikke er unormalt. Ved anvendelse af hjemmeblandet foder via CR Foderservice kan der spares op til 100 kr. pr. 100kg. for sammenlignelige blandinger. For at komme i gang med melfoderet skal du have mulighed for at opbevare en mindre mængde hvede samt have nogle bigbags med koncentrat. Vi blander det så efter en recept og tilsætter sojaolie, som vi har med på anlægget. Når blandingen er afsluttet, blæses den i færdigfodersiloen.